Sidste opdatering den 15/5-2000






Øvelse på tværs af kulturskel, sprog og tidligere grænser

Patruljekompagni/ELK vært for et af årets største enkeltstående øvelser inden for rammerne af hjemmeværnets østsamarbejde med de baltiske lande.

Af Charlotte Baun Drejka

Midt i den tætbevoksede granskov dukker en gruppe toptrænede soldater op. I de opslåede telte foregår en livlig planlægningsaktivitet foran geografiske landkort over Sjælland. Udenfor holder de tunge køretøjer, og på jorden ligger en række sorte gummibåde, som vidner om en snarlig landsættelse fra havet.

Stedet er St. Dyrehave i Nordsjælland, hvor Patruljekompagni/ELK holder til. Patruljekompagniet hører til distrikt Ryvangen, men er i krigstid direkte underlagt Østre Landkommando.

I aprils to første uger er det 50 mand store patruljekompagni vært for 13 professionelle hjemmeværnssoldater fra Letland og Litauen, der deltager i en fælles stabs- og patruljeøvelse som en del af hjemmeværnets østsamarbejde med de baltiske lande. Øvelsen indgår desuden som en del af et flerårigt projekt, hvor de danske og baltiske hjemmeværnssoldater på skift er på besøg hos hinanden.

De baltiske soldater skal sammen med de danske patruljefolk træne, hvordan man infiltrerer og opererer langt inde bag fjendens linier. Samtidig er øvelsen et væsentligt bidrag til at træne samarbejde med udenlandske enheder på tværs af kulturskel, sprog og tidligere grænser.

"I løbet af de to uger vil vi lære dem, hvordan man skruer en realistisk øvelse sammen i enhedsramme. De er vant til selv at lave kurser, men de har ikke særlig meget erfaring i at tilrettelægge øvelse", fortæller kaptajn Johan Teytaud, chef for Patruljekompagni/ELK. Han har knoklet i månedsvis med at udarbejde en realistisk drejebog for krigsøvelsen, der er det største enkeltstående østsamarbejdsprojekt i år med et budget på omkring 250.000 kroner.

"Projekter af den størrelse ligger normalt på distriktsniveau. Men vi har selv været tovholder på det her projekt. Ideen kom efter at vi sidste år var på besøg hos balterne og fandt ud af, at der var et stort behov for at træne øvelse på såvel patrulje- som stabsniveau," siger Johan Teytaud.
Top

Valgmuligheder

Tre af balterne bliver undervist og trænet i hele stabsarbejdet med befalinger og militær planlægning, der blandt andet inkluderer operationer i fjendtligt behersket terræn og løbende efterretningsmæssig bearbejdning af aktiviteter på kamppladsen.

Med i øvelsesforløbet på stabsniveau hører også, at balterne skal foretage en række valg mellem forskellige operationelle muligheder.

"De er ikke vant til at skulle træffe beslutninger på samme måde, som vi er," fortæller løjtnant Preben Bille Brahe, der er operationsofficer i patruljekompagniet.

De øvrige 10 baltere indgår i den fælles dansk-baltiske patruljeenhed, der i løbet af øvelsen træner blandt andet skydning med geværer, gummibådssejlads, militær planlægning, rekognoscering, baghold og angreb, skjul samt at bruge kort.
Top

Gummibåd et hit

For den 28-årige løjtnant Albertas Daugirdas fra det litauiske hjemmeværn er især træningen i at sejle gummibåd et kæmpe hit.

"Vi har mange søer og floder i Litauen, så det har været utrolig givtigt at lære at manøvrere en gummibåd. Det giver mig bedre muligheder for at indgå i militære operationer fra søsiden", fortæller Albertas Daugirdas, der indgår i patruljeenheden under øvelsen i Danmark, som han har besøgt fire gange tidligere.

Også premierløjtnant Uldis Ruicéns, der leder et træningscenter i Letland, er tilfreds med opholdet i Danmark. Han indgår i øvelsens stabsfunktion og er med til at planlægge de militære operationer. Undervejs i forløbet giver sproget dog visse vanskeligheder, og så er han lidt utilfreds med, at visse af øvelsens valg er blevet truffet på forhånd som for eksempel indsættelsen fra gummibåd.

"Det fjerner lidt af spontaniteten i vore valgmuligheder", siger han med et smil på læben.
Top

Stort bidrag fra den danske hær

Både Uldis Ruicéns og Albertas Daugirdas er dog enige om, at det er meget udbytterigt at træne øvelse i enhedsramme og lære at samarbejde på denne facon.

"Det er utrolig vigtigt både for os og vort land at deltage i en sådan øvelse, fordi vi opnår nye færdigheder, som vi kan bruge, når vi kommer hjem igen. Blandt andet har vi også fået en særdeles god skydetræning, som det kniber med i Litauen på grund af mangel på ammunition", siger Albertas Daugirdas og fortsætter:

"Den danske hær bidrager langt mere til at udvikle det militære uddannelsessystem i Baltikum i forhold til andre lande. Dertil kommer, at danskerne generelt er meget venlige."

Letland og Litauen fik begge deres selvstændighed i 1991, og for øjeblikket er de to lande i gang med at opbygge egne hære, hvor også indgår deciderede hjemmeværn. Via østsamarbejdet får balterne mulighed for at suge viden hos det danske hjemmeværn.

Også for det danske patruljekompagni, som er vant til at træne øvelser med professionelle soldater fra udlandet, giver det fælles samarbejdsprojekt en række positive erfaringer, som de kan trække på i fremtiden, hvor de kommer til at indgå som patruljekompagni i hjemmeværnets 3.000 mandsstyrken.
Top



Hjemmeværns-
bladet nr. 3,
maj 2000




Valgmuligheder

Gummibåd et hit





Hjemmeværnsbladet, Generalstok, Kastellet 82, 2100 København Ø