Elizabeths ridder

Af Birthe Lauritsen

Det begyndte som en rutinesag. Udgravningen til Aalborgs nye marina bragte vragrester af et fly frem i lyset, og politiets teknikere skulle fastslå identiteten. Det er 20 år siden.

Dengang var besættelsestidens historie ikke lige det, der optog kriminalassistent Ole Rønnest mest. Men det skulle blive anderledes. Han var den tekniker, der fik opgaven med flyvraget – og meget hurtigt var han i forbindelse med forfatteren Anders Bjørnvad, der beskæftigede sig med allierede fly over Danmark 1940-45.

Det blev ikke blot til et nært venskab mellem de to, men også begyndelsen til polititeknikerens systematiske kortlægning af en af besættelsestidens største nordjyske tragedier: Tyskernes nedskydning af 11 britiske Blenheim-fly den 13. august 1940.

Fire besætninger på i alt 12 mand blev totalt udslettet. Af de resterende syv besætninger overlevede kun 13 af 21. To civile danskere blev dræbt.

Ole Rønnest minutiøse kulegravning af flyenes og besætningernes skæbne har ført til, at de jordiske rester af samtlige omkomne i dag er begravet i indviet jord de sidste for kun to år siden.

Så der er intet at sige til, at den danske politimand som en anerkendelse for sin indsats netop har modtaget den britiske MBE-orden – populært sagt det britiske ridderkors. Det skriftlige bevis på hæderen bærer dronning Elizabeth og prins Philips håndskrevne navnetræk – ifølge kendere et udtryk for regentparrets personlige engagement i vurderingen af de personer, der indstilles til ordenen.
Top

Hurtigt initiativ

Når Hjemmeværnsbladet i marts kunne annoncere, at Aalborg i disse dage (4.-6. maj) har besøg af et sjældent engelsk bombefly, er det udelukkende Ole Rønnest’ fortjeneste.

De 20 års kulegravning af engelske og danske arkiver har skabt et netværk af personlige venner blandt de overlevende fra massakren i 1940, pårørende til de døde og veteraner fra Royal Air Force. Så da han i efteråret 1999 hørte, at verdens eneste Blenheim-fly var gjort identisk med et af de "nordjyske", fik han en idé.

"Flyet skal deltage i en række arrangementer i England i år i anledning af 60-året for The Battle of Britain. Jeg skrev til selskabet bag – The Aircraft Restoration Company – og foreslog, at det også lagde vejen forbi Nordjylland for at mindes de engelske flyvere på Vadum kirkegård", fortæller Ole Rønnest.

Svaret kom i januar. Det var positivt – under forudsætning af, at man kunne betale ca. 100.000 kroner til brændstof og vedligeholdelse. De penge har Rønnest skaffet fra primært nordjysk erhvervsliv.
Top

Venskaber som løn

Han er ude af stand til at sætte tal på de timer, han har brugt til kulegravningen af tragedien. Ligesom han afviser at tale om de penge, det har kostet familien, at han igen og igen skulle til England for at tjekke oplysninger eller mødes med overlevende/pårørende for at indsamle øjenvidneskildringer. Han nåede at få hjælp fra ni af de 13 overlevende. I dag er kun tre tilbage.

Det er ikke tomme ord, når han fastslår, at venskaberne har

været det hele værd. Samt at hans materiale har dannet basis for flere bøger i både Danmark og England om de 11 fly og besætningers skæbne.
Top

Vægtigt dokument

Der er ellers ikke meget i parcelhuset i Åbybro vest for Aalborg, der umiddelbart afslører, at den 56-årige Ole Rønnest i RAF-kredse har en meget høj status og er en af den britiske dronnings riddere. Et par bøger på reolen bag spisebordet bærer ganske vist titler om besættelsestiden. Men det er papirer, gemt væk på hans kontor, der for alvor er med til at sætte hans indsats i relief.

Det vægtigste er et dokument på 120 sider, hvor han detaljeret har beskrevet hvert eneste af de 11 bombeflys position og skæbne. Tusindvis af arbejdstimer ligger bag, og formentlig kun den kendsgerning, at han er uddannet til ikke at tage noget for givet og til at kunne kombinere oplysninger har gjort det 100 procent komplet.
Top

Fotodokumentation

Rønnest har forsynet dokumentet med fotografier, taget af øjenvidner den 13. august 1940, og en tegning over, hvor de enkelte fly befandt sig i formationen. Den er baseret på skitser, som en af de overlevende fremstillede i en tysk fangelejr. Fra samme kilde har han også kopi af propagandamateriale i en tysk avis. Det viser en Blenheim, der transporteres væk efter nødlandingen ved Vust nær Fjerritslev.

Skæbnen ville, at flyveren, der fik det af sin tyske fangevogter, var et af besætningsmedlemmerne, og i alle de mange år siden har han omhyggeligt opbevaret udklippet – foldet to gange. Det sidste fremgår af kopien, som kan ses i Ole Rønnest’ dokument, hvis danske udgave findes på Lokalhistorisk Arkiv i Aalborg, den engelske hos RAF, mens både Vadum kirke har både en dansk og en engelsk version.

Det er på kirkegården her, de omkomne flyvere er begravet.
Top

Den sidste brik

Den sidste brik i kortlægningen af, hvor de enkelte fly blev skudt ned, fik han i 1995. Dengang stødte man tilfældigt på rester af det fly, der nåede længst ind på målet – Aalborg Lufthavn, hvor tyskerne havde en vigtig base.

Han indrømmer, at det var med sved på panden, han fulgte udgravningen af vragrester. For som det sidste i kortlægningen havde han fastslået, at man hidtil havde byttet om på identiteten af Aalborg-flyet og det, der nødlandede ved Vust.

"Men allerede de første små vragrester, der dukkede op, havde nummer R 3821. Brikkerne passede", siger han.
Top

Familien hertil

De tre besætningsmedlemmer i R 3821 blev dræbt ved nedskydningen, og det var først ved den endelige udgravning af flyet for et par år siden, at man fandt resterne af deres lig. De fik derefter et endeligt hvilested på Vadum kirkegård.

En af de døde var sergent Ralston George Oliver. Han blev 22 år.

"Selv om der er gået så mange år, husker hans søster, Molly Peake, stadig, hvordan hun og storebroderen sad sammen på sofaen i barndomshjemmet og sang sange", fortæller Ole Rønnest, der – naturligvis – er blevet ven med hende og den øvrige familie. Derfor tøvede hun heller ikke, da han inviterede hende, broderen og deres ægtefæller til Nordjylland i forbindelse med mindehøjtideligheden. Også Olivers niece, der bor i Canada, deltager.
Top

Fra vrag til fly

Når Ole Rønnest fortæller om det historiske fly – verdens eneste Blenheim – fornemmer man hans passion for flyvning. I virkeligheden havde han også engang en drøm om at blive pilot, men han besluttede sig for sent og endte i stedet hos politiet.

Det var i 1968, og allerede otte år senere kom han til teknisk afdeling, hvor han har været siden.

Hans deltagelse i udgravningen af flere af de nedskudte fly giver ham ekstra respekt for det arbejde, der er udført af veteranerne i det private, engelske selskab. Han ved, at det er et arbejde, der kræver tålmodighed.

"I 1967 fik de en større portion flyrester hjem fra en mark i Canada. Børnene havde brugt dem til leg, og bønderne havde hærget dem for reservedele. Til sidst skar toldene dem op på tværs af frygt for, at de skjulte narko. Så det var bestemt ingen nem opgave at skulle forvandle stumperne til et fly, der kunne komme på vingerne", siger Ole Rønnest.
Top

Forfra efter havari

Det tog flyentusiasterne 12 år at skabe ét eksemplar af den flytype, der engang havde været mest udbredt. På premiereflyvningen havarerede det imidlertid – angiveligt som følge af pilotfejl.

Men man havde en skabelon og erfaring, så det tog "kun" fem år at bygge et nyt fly. Det var færdigt midt i 1980’erne og har fløjet siden – for tiden som R 3821.

For Ole Rønnest markerer begivenheden måske et vendepunkt. For selv om massakren i 1940 har givet ham mange pennevenner, der skrives sammen med via elektroniske og traditionelle breve, så kan det ikke udelukkes, at der bliver lidt tid til over. Den skal i så fald bruges til havearbejde. Siger han.
Top