
Pastor Erik Balslev Clausen fra Davidskirken på Østerbro, blev ved oprettelsen af Lokalforsvarsregion København feltpræst for ikke bare militæret, men også for hjemmeværnet.
Foto: Vibeke Bagge
Menigheden er vokset
Ved oprettelsen af Lokalforsvarsregion København fik hjemmeværnet en feltpræst i skikkelse af provst Erik Balslev Clausen fra Østerbro.
Af Kaj Spangenberg
Pastor Erik Balslev Clausen fra Davidskirken, Koldinggade 11 på Østerbro, blev ved oprettelsen af Lokalforsvarsregion København feltpræst for ikke bare militæret, men også for hjemmeværnet. På samme måde fik hans kolleger landet over udvidet deres virkeområde.
Ordningen med feltpræster er af gammel dato. I dag omfatter den cirka 100 præster landet over, idet der i princippet er knyttet en feltpræst til hver bataljon, artilleriafdeling eller feltlazaret. Dertil kommer omkring 10 orlogspræster inden for søværnet og et tilsvarende antal inden for flyvevåbnet.
En feltpræst arbejder ikke bare frivilligt, men tillige ulønnet, oplyser pastor Balslev Clausen.
Top
Ligemand
Feltpræsten er "præst i uniform" med rang af reserveofficer. Men feltpræsten optræder i sin rolle uden for rangordningen. Han eller hun er så at sige en ligemand blandt ligemænd, uanset deres rang eller religiøse tilhørsforhold.
"Vi står til rådighed for alle. Om den enkelte tilhører folkekirken eller er katolik, baptist, muslim, jøde eller fritænker spiller ingen rolle. Det, det drejer sig om, er at feltpræsten skal være synlig. Han eller hun skal være den, som enhver kan henvende sig til med snart sagt hvad som helst, der ligger vedkommende på hjertet," siger Balslev Clausen, der så at sige er født ind i sin gerning. Det skyldes hans opvækst.Hans overordnede er feltprovsten ved Kastelskirken, Jens Rode, der også er tilsynsførende for feltpræstordningen. Egentlig er det i strid med ordningen, at feltpræster er provster, men det er Erik Balslev Clausen ikke desto mindre - på dispensation.
Top
Som fader, så søn
Hans far deltog i modstandsbevægelsen på Djursland, hvor Erik Balslev Clausen blev født i 1946. Faderen måtte flygte til Sverige og blev tilknyttet Den Danske Brigade som feltpræst. Siden virkede han en kort tid i Storbritannien for danske i uniform - den såkaldte 'Forgotten Army'.
Efter krigen blev han udsendt til Jever i Ostfriesland vest for Hamburg, hvor der var stationeret en dansk styrke, og her fik den lille Erik sine første indtryk af gerningen som feltpræst. I 1949 vendte familien vendte tilbage til Danmark og Tølløse.
Balslev Clausen blev student i Svendborg og begyndte at læse teologi i København i 1966. Han aftjente værnepligten i 1974 i først Luftværnsartilleriet på Avedøre, siden ved Danske Livregiment i Høvelte. Han er fortsat officer af reserven ved livregimentet. Men uden for rangordning, pointerer han.
Fra 1. februar 1975 blev han sognepræst ved Davidskirken, hvor han nu har virket i samfulde 27 år. Fra samme dato blev han udnævnt til feltpræst. Senere blev han provst for Østerbro Provsti.
Hans overordnede er feltprovsten ved Kastelskirken, Jens Rode, der også er tilsynsførende for feltpræstordningen. Egentlig er det i strid med ordningen, at feltpræster er provster, men det er Erik Balslev Clausen ikke desto mindre - på dispensation
Top
Bevist sin berettigelse
"Som ordningen fungerer, står vi til rådighed tre uger om året, og for mit vedkommende har det været deltagelse i øvelser - blandt andet ved Mr. Maki, hvor jeg desværre ikke kunne være med hele tiden. Ellers har jeg været en del i Oksbøl og til en enkelt øvelse i Nordtyskland," fortæller feltpræsten.
Ordningen som sådan har bevist sin berettigelse ved de mange udsendelser af danske soldater til internationale, fredsbevarende opgaver - blandt andet i Bosnien.
Som feltpræst oplever pastor Balslev Clausen ikke den store forskel fra at vær sognepræst og feltpræst, bortset fra at han i sidstnævnte rolle optræder i uniform med et lille kors på skulderdistinktionen. Det er frivilligt, om en feltpræst vil bære våben, men Balslev Clausen er våbenfør.
"Jeg synes, at det i en given situation er vigtigt, at man kan værge sig. Både sig selv og andre. Feltpræsten er en del af forsvaret, og han skal kunne handle i de situationer, han kommer ud i. Han skal kende det militære system inde fra og ikke lade noget komme bag på sig. Men til syvende og sidst er det hele en vurderingssag," siger han.
Han tilføjer, at intet menneskeligt må være en præst - heller ikke en feltpræst - fremmed. Han skal ikke kun forrette gudstjeneste, men kunne komme tæt på mennesker.
Top
Svære situationer
Alligevel kan visse situationer være vanskelige at håndtere. Som dengang i 1996, da Balslev Clausen i Værløse skulle modtage båren fra den første danske soldat, der døde i Bosnien.
"Det var for mig en helt uprøvet situation."
Eller da han før alle andre måtte underrette de pårørende, da en sovende soldat under en øvelse var blevet kørt over af et bæltekøretøj og dræbt på stedet.
"Nej, den slags er aldrig morsomt. Her skal man vise pli og finde en værdig form," siger Balslev Clausen, der ellers mest har gode oplevelser at se tilbage på.
"Jeg synes, at det er dejligt at opleve et forsvar, som fungerer med engagerede folk. Her tænker jeg ikke mindst på hjemmeværnet som et nyt, positivt bekendtskab," slutter Balslev Clausen.
Top
|