Illusionsnummer i klitterne

Ønske om bevare et af tyskernes narrebatterier ved Hanstholm.

Af Informationsofficer Jens Fogh-Andersen,

Aktivitet i massevis. Travlhed på byggepladsen, soldater marcherer til og fra; nogle af dem på vej til skydeøvelser på skydebanen for foden af skrænten ud mod Vigsø Bugt.

For den, der ikke ved bedre, er det her et sker. Lige præcis her er den tyske besættelsesmagt ved at opføre de fire store stillinger i sit 38-centimeter kanonbatteri på Hanstholm-knuden.

Men det hele er en illusion. Stedet er ikke Hanstholm, men en lokalitet ved Febbersted inde i Vigsø Bugt, omkring otte kilometer mod øst for Hanstholm-knuden. Bygningerne på stedet er ikke andet end træskeletter beklædt med kanvas; vejene er hvide kalksten lagt ud i terrænet, og de fire store kanonbrønde er kun jordvolde, hvor malede træstammer gør det ud for de potente 38-centimeter kanoner i de rigtige anlæg i Hanstholm.

"Narreværk fra ende til anden," fortæller skoleinspektør Jørgen Lumbye, Hanstholm, som har beskrevet narrebatteriet ved Febbersted som led i Skov- og Naturstyrelsens registrering af nyere befæstningsanlæg over hele landet.

I dag er han en af de personer med det mest indgående kendskab til de tyske fæstningsanlæg i og omkring Hanstholm - også narrebatterierne, som han betegner som absolut bevaringsværdige.

"650 kubikmeter beton støbt ned i en bunker bliver liggende. Anderledes med narrebatterierne. De forsvinder, hvis der ikke tages initiativ til at sikre dem, men det har der foreløbig ikke været interesse for," siger Jørgen Lumbye.

Hvis man ikke lige ved det, er det svært at se, at de ujævne forhøjninger i græsset på marken ved Febbersted rent faktisk er konturerne af et gigantisk illusionsnummer.

"Men det er de store stillinger med alle de forskellige karakteristika i konstruktionen. Under krigen skulle illusionen være perfekt set fra luften - og det var præcis meningen. Så tyskerne gjorde sig umage for at genskabe en kopi af anlæggene i Hanstholm - helt ned til vejanlæg, velfærdsbygninger og sågar gadelys.

Ved allierede overflyvninger om natten blev alt lyset på byggepladserne i Hanstholm slukket. Til gengæld tændte man lyset i narrebatteriet," siger Jørgen Lumbye.

Ved "angreb" gav batteriet ild. Det var bemandet med fire mand, som havde til opgave at tænde ild forskellige steder for at markere bombenedslag - også selv om det kunne koste et eller to af kanvashusene - og de store træstammekanoner kunne også skyde, hvis det var nødvendigt.

"Mandskabet i narrebatteriet havde noget fyrværkeri, som de antændte. Det skulle illudere mundingsild fra kanonerne - og for at undgå, at fyrværkeriet stak ild i vegetationen, var der ved hver "kanon" støbt et betontrug, hvor fyrværkeriet skulle brændes af. En sjov detalje," konstaterer Jørgen Lumbye.

I det perfekte illusionsnummer skal der være et gran af virkelighed. I narrebatteriet er der således en rigtig bunker til mandskabet. Den har sandsynligvis også rummet en generator, så anlægget selv kunne levere strøm til sine gadelys, hvis den rigtige strømforsyning svigtede. Desuden er der tæt på anlægget anlagt rigtige observationsposter, og så er der skydebanen på stranden.

"De ting var nødvendige for illusionen. For der må være noget virkeligt liv på stedet, hvis det hele skal se rigtigt ud," siger Jørgen Lumbye.

En kilometer mod vest ligger et tilsvarende og bedre bevaret illusionsnummer midt på en mark med flot udsigt over Vigsø Bugt. Det er et narrebatteri for en 10,5 centimeter FLAK-stilling, komplet med markeringer af kanonstillinger, mandskabsbunker og konturerne af Würtzburg Dora skyderadaren.

"For fuldstændighedens skyld er omkredsen af stillingerne markeret med hvide kalksten, så de ligner rigtige betonkanter set fra luften," siger Jørgen Lumbye og prikker til en af stenene, som stadig ligger på sin plads.

Virkede illusionen så. Det er nok tvivlsomt, mener Jørgen Lumbye. Specielt på et sted som Hanstholm-knuden er terrængenstandene så karakteristiske, at det er svært at forveksle tingene.

Men kunne narrestillingerne få nogen til at tro, at et område var sværere befæstet end tilfældet var, så havde det en effekt i sig selv.

MuseumsCenter Hanstholm fortæller historien om Hanstholm-fæstningen i en udstilling, som er bygget op i en af de fire 38-centimeter kanonstillinger. I foråret 2002 udbygges udstillingerne, når museet tager en helt ny udstillingsbygning i brug.
Top