Tilbage til nyeste nummer    Til Arkiv

Nyt flyverhjemmeværn i støbeskeen
 
Markant kursskifte på vej. Luftmeldekorpset og Tjenestestedskorpset skal nedlægges og erstattes af et nyt flyverhjemmeværn med færre eskadriller.
 
Charlotte Baun Drejka

NYMINDEGAB: Eskadrillechefstævnet 2003 i Nymindegab blev på mange måder et anderledes stævne.

Fra talerstolen i auditoriet varslede oberst og flyverhjemmeværnsinspektør Sven Falkbøll et kraftigt kursskifte i det 50 år gamle Flyverhjemmeværn. 

Det nye udspil lægger op til:

- Oprettelse af et nyt samlet flyverhjemmeværn.

- Nedlæggelse af Luftmeldekorpset.

- Nedlæggelse af Tjenestestedskorpset.

- En ny eskadrillestruktur med mellem 40-50 eskadriller med minimum 125 medlemmer i hver eskadrille. I dag er der 78 eskadriller.

- Nedlæggelse af eksisterende centraleskadriller. 

- Oprettelse af to nye flyverhjemmeværnsdistrikter - et vestligt og et østligt distrikt for henholdsvis Jylland og Fyn, Sjælland og øerne. Det eksisterende Bornholmsafsnit bevares.

- Et nyt opgavekoncept, hvor kernen bliver bevogtning og sikring af flyvevåbnets enheder med base på flyvestationerne.

- Ændringerne skal efter planerne gennemføres i 2004.

Samlet vil det nye flyverhjemmeværn tælle cirka 7.500 medlemmer, hvis alle hopper med på vognen. 

"Forandringerne står ikke til diskussion. Det gør til gengæld måden, vi i fællesskab når frem til et nyt flyverhjemmeværn, hvor hjørnestenen hedder opbygning af kapaciteter," sagde oberst Falkbøll.

Selv sammenlignede han fremtiden "som at gå med sten i skoen". Givet er det, at nogle af stenene umiddelbart synes "tunge" for stævnets eskadrillechefer, der brugte weekenden til at fordøje fremtiden og bidrage med deres forslag til en smidig omstilling.
Top

Nye opgaver
Baggrunden for den markante ændring af Flyverhjemmeværnet er forsvarschefen og forsvarsministerens udspil til et helt nyt forsvar i Danmark, der blev fremlagt i september.

Efter planerne skal det relancerede flyverhjemmeværn have en endnu tættere tilknytning til flyvevåbnet.

Overordnet skal der etableres et kapacitetsbaseret flyverhjemmeværn, hvor enhederne kan blive indsat i situationer, hvor der er brug for at beskytte Danmark - eksempelvis ved terrortrusler. En udvikling og rolle, som blev understøttet i chefen for Flyvertaktisk Kommando, generalmajor L. Simonsens oplæg på stævnet. Han nævnte også andre forhold, der vil binde det faste og frivillige værn tættere sammen. Eksempelvis er der planer om, at eskadrillemedlemmer på kontrakter skal kunne sendes ud på internationale missioner med flyvevåbnet.

Udviklingen betyder, at flyverhjemmeværnets særkende gennem en menneskealder - nemlig fly og meldinger fra tårne - forsvinder. Medlemmerne skal i stedet operere fra landjorden med base på flyvestationerne og løse bevogtnings- og observationsopgaver i et større geografisk område - eller der hvor der er behov for det. 

Kernen i det nye flyverhjemmeværn læner sig tæt op ad de Survival-to-Operate-opgaver - de såkaldte STO-opgaver - der blev lanceret for nogle år siden. 

Den anden opgaveklump vil omfatte blandt andet ABC-tjeneste, brand og redningstjeneste på flyvestationer, signaltjeneste, ammunitionstjeneste samt generel støtte til flyvevåbnet og det civile samfund.

På stævnet garanterede flyverhjemmeværnsinspektøren, at der bliver plads og opgaver til alle i det nye flyverhjemmeværn. Det gælder også de tidligere tjenestestedseskadriller.

Sven Falkbøll understregede samtidig, at de tidligere underafdelinger fra Tjenestestedskorpset med en anden værnstilknytning får fuld frihed til selv at bestemme, om de vil tilknyttes det nye flyverhjemmeværn eller i stedet gå over i det mørkeblå eller grønne hjemmeværn.
Top


Sure og søde bolsjer
Oplægget blev blandt eskadrillecheferne modtaget med blandede følelser - lige fra begejstring over at "nu får vi nemmere ved at sælge flyverhjemmeværnet over for de unge" til "det her vil få alle vore gamle luftmeldere til at stoppe". Oven i sporedes en vis mathed over, at forandringens vinde blæser så hurtigt, så nogle næsten taber pusten.

Alligevel gik de frivillige chefer til diskussionerne med krum hals. Så da weekenden var omme blev der stillet konkrete forslag, til hvordan oprettelsen af de nye eskadriller kan foregå og hvilke hensyn, der skal tages i den forbindelse. Alfa og omega for mange eskadrillechefer var en garanti for, at der i halen på ændringerne også er taget højde for nye uddannelser, så medlemmerne bliver rustet til de opgaver, de skal løse.
Top


Hjemmeværns-
bladet nr.7,
november 2003


Nye opgaver

Sure og søde bolsjer


Hjemmeværnsbladet, Generalstok, Kastellet 82, 2100 København Ø