|
Tilbage til nyeste
nummer
Til Arkiv
Hjemmeværnschef,
generalmajor Ulf Scheibye, forsvarsminister
Svend Aage Jensby (V) og forsvarschef, general
Jesper Helsø i Bageriet på Kastellet, hvor
regeringens forsvarsoplæg blev præsenteret.
Foto: Vibeke Bagge
Regeringens forsvarsoplæg
lægger op til, at hjemmeværnet målrettes
opgaver i totalforsvaret.
Af Charlotte Baun Drejka
For Chefen for Hjemmeværnet, generalmajor Ulf Scheibye var 10. marts en
glædelig dag.
Den dag præsenterede forsvarsminister Svend Aage Jensby (V), ledsaget af
forsvarschef Jesper Helsø og generalmajor Ulf Scheibye regeringens oplæg
til en ny forsvarsaftale for 2005 -2009 i Bageriet på Kastellet.
Hjemmeværnet vil komme til at mærke forandringer og skal igennem en stor
omstillingsproces, som sikrer at hjemmeværnet med udspillet får en
væsentlig rolle i totalforsvaret. Og helt i tråd med Hjemmeværnets
Landsråds anbefalinger forsætter hjemmeværnet som en selvstændig
myndighed med egen bevilling og en synlig politisk placering.
”Jeg kan kun være meget tilfreds med det udspil, der nu ligger til
forhandling. Det indfrier på en række centrale punkter hjemmeværnets
ønsker,” siger generalen til Hjemmeværnsbladet med henvisning til
hjemmeværnets selvstændige status og eget økonomiske råderum. Om end det
bliver beskåret i forhold til det nuværende budget.
Top
Sammen med det statslige redningsberedskab og Forsvarets
totalforsvarsstyrke er hjemmeværnet tiltænkt en ny udvidet rolle i et fremtidigt
beredskab, der kan indsættes ved terrortrusler mod Danmark og ved hjælp til
katastrofer.
Netop terrorberedskabet er blevet uhyggeligt aktuel i hele Europa efter 11.
marts terrorhandlingen mod Madrids civile befolkning midt i
morgentogsmyldretiden. Terroren, der har kostet tæt ved 200 mennesker livet og
såret omkring 1.200 personer, har allerede nu betydet, at politi- og
forsvarssamarbejdet i hele EU vil blive optrappet.
Top
En af de nye udfordrende opgaver for hjemmeværnet er tæt knyttet til
totalforsvaret, som bliver omdrejningspunktet for meget af hjemmeværnets
fremtidige virke og udvikling.
I de fem nye totalforsvarsregioner - de nuværende lokalforsvarsregioner - skal
der opstilles en ny føringsstruktur. I det ligger, at hjemmeværnet skal kunne
føre Totalforsvarets Indsatsstyrke fra hjemmeværnet, øvrige hjemmeværnsenheder
og Forsvarets totalforsvarsstyrke.
”Den sidste opgave er meget interessant. Vore befalingsmænd skal i fremtiden
kunne føre Forsvarets totalforsvarsstyrke ved aktivering. Styrken vil være
sammensat af hjemsendte værnepligtige med tre måneders uddannelse. Opgaven
fordrer, at vore befalingsmænd har kendskab til de værnepligtiges uddannelse og
selv er rustede til at påtage sig føringsopgaven,” understreger generalen.
3000-mandsstyrken, der har fyldt gevaldigt i hjemmeværnets vokabularium, skal
omdefineres. Betegnelsen ændres ifølge udspillet til en indsatsstyrke. Styrkens
uddannelse vil blive tilpasset de nye opgaver, så styrken blandt andet også kan
støtte politiet samt de statslige og kommunale redningsberedskaber.
”De nye discipliner, der kan blive tale om, er allerede kendte i hjemmeværnet.
Det drejer sig blandt andet om uddannelse i brand- og redningstjeneste samt
uddannelse inden for bevogtning og nærforsvar. Brandbekæmpelse er allerede i dag
en del af uddannelsen ved BON-enhederne i Marinehjemmeværnet,” siger generalen.
Om hjemmeværnets nuværende patruljedelinger uddyber hjemmeværnschefen:
”Patruljeenhederne har i mange år uddannet sig, så de kunne bevæge sig skjult og
observere uden at blive set. Jeg kunne forestille mig, at meget af denne
uddannelse kan genbruges i den situation, vi nu kan se hjemmeværnet indsat i. De
kan som de bedst uddannede på dette felt blive en meget væsentlig kapacitet i
den nye indsatsstyrke.”
Generalen er på samme tidspunkt meget opmærksom på hjemmeværnets medlemmer, der
har et lavere aktivitetsniveau og ikke nødvendigvis har så mange timer til
rådighed.
”For dem vil der forsat være mulighed for at indgå i enheder, hvor uddannelser
og aktiviteter er tilpasset deres muligheder,” påpeger han.
Top
Naturligvis er der også knaster i forligsudspillet. En af de store
hurdler bliver omstillingen fra at have et budget på cirka 700 millioner kroner
til 400 millioner kroner i løbet af forligsperioden.
Det kunstgreb skal ske i takt med omlægningen i hele Forsvaret, hvor man vil
samle alle støttefunktionerne i en række nye tjenester, herunder blandt andet
personel, bygninger, materiel med videre.
De nye tjenester skal forvalte og administrere eksempelvis alle Forsvarets og
hjemmeværnets bygninger, som hjemmeværnet så lejer sig ind i.
”Det er klart, at her vil der blive indført helt nye administrative
forretningsgange, som vi skal omstille os til. Men jeg forventer ikke, at det
vil komme til at berøre de frivillige,” fastslår generalen.
De 400 millioner kroner er tænkt anvendt til aktivitetsbestemte ydelser og
rådighedsvederlag til frivillige samt løn til den del af organisationen, der
ligger uden for de funktionelle tjenester. ”Hver en krone skal vendes for at få
dette budget til at hænge sammen,” forudser generalen.
På generalens ønskeliste lå også et større beløb til materielanskaffelser end de
afsatte 200 millioner kroner i forligsperiode, så fornyelsen af materiel i
hjemmeværnet kunne fortsætte i samme tempo som hidtil. Det ligger
Hjemmeværnsledelsen meget på sinde at fortsætte fornyelsen af skibe til
Marinehjemmeværnet. Anskaffelsen i dette forlig fortsætter helt frem til 2007
med tre skibe af 900-klassen og der kan så i det afsatte beløb anskaffes
yderligere to til levering i 2008 og 2009. Disse skibe vil afløse de ældste to
enheder af 90-klassen.
Men når det er sagt, er det en meget tilfreds hjemmeværnschef, der med oprejst
pande ser frem til det fremtidige tættere parløb med de øvrige partnere i
totalforsvaret.
”For min skyld må Hjemmeværnsstaben gerne i fremtiden blive placeret samme sted
som Forsvarsstaben. Det vil da medvirke til at afmystificere vores interne
opfattelse af hinanden,” siger generalen med et lunt glimt i øjet.
Top
|