|
Tilbage til nyeste
nummer
Til Arkiv
125 hjemmeværnsmedlemmer på
tværs af organisationen har givet deres bud på
omstilling af opgaver og struktur i det
fremtidige hjemmeværn. Af Vibeke Bagge
Forsvarsforliget for perioden 2005 til 2009 blev i begyndelsen af juni
serveret som ingredienser til en ny hovedret. Her i efteråret skal
hovedretten tilberedes på en måde, så den blive spiselig for alle
parter.
Selv om et gammelt mundheld siger, at for mange kokke fordærver maden,
så var det ikke tilfældet, da omkring 125 frivillige
hjemmeværnsmedlemmer på tværs af organisationen inklusive medlemmer af
Hjemmeværnets Landsråd fik mulighed for at formulere deres ønsker til
omstillingen af opgaver og struktur for hjemmeværnets enheder. Det skete
20. til 21.august ved en studieperiode på Hjemmeværnsskolen i
Nymindegab.
Opgaven var – på baggrund af forligsteksten - at fremsætte forslag til
fremtidens hjemmeværn. Fire overordnede emner var til debat:
Hjemmeværnets kommende opgaver, struktur, organisation og uddannelse, og
tilbagemeldingerne indeholdt gode, konkrete løsningsforslag.
Omkring hjemmeværnets fremtidige opgaver blev der lagt vægt på, at
hjemmeværnet som en militær organisation fortsat skal uddannes til at
løse militære opgaver. Men der sporedes også en stor vilje til at påtage
sig en lang række nye opgaver til gavn for totalforsvaret. Dog var det
et klart krav, at reglerne for indsættelse – tabt arbejdsfortjeneste,
sikring at det civile job samt forsikringer med mere – skal være på
plads først.
Der var også stor enighed om, at hjemmeværnet ikke skal gå på
strandhugst hos andre deltagere i totalforsvaret eller skal påtage sig
konkurrenceforvridende arbejde.
Top
En af de bastante ingredienser i forliget er en organisatorisk
opdelingen af hjemmeværnet i en aktiv og passiv del. Hjemmeværnskommandoens
udgangspunkt er, at de passive medlemmer skal forblive i deres underafdelinger,
men ikke skal organiseres i underenheder. Her var der flere forslag om, at de
frivillige passive bliver organiseret i delinger.
I forsvarsforliget hedder det også, at de passive medlemmer ikke må koste
hjemmeværnet noget, men den købte deltagerne ikke. Det var deres helt klare
opfattelse, at de passive fortsat skal modtage Hjemmeværnsbladet, kompagniblade
og aktivitetsoversigten, ligesom de skal inviteres til paroler, foredrag og
andre sociale arrangementer sammen med de aktive medlemmer. Samtidig bør der i
hvert kompagni udpeges en fast kontaktperson til de passive.
Der blev påpeget, at overgangen i de passives række skal være et bevidst valg
fra medlemmer, og ikke noget de tvinges over i. Og såfremt de atter har lyst til
at blive aktive, skal de selv tage initiativet hertil. Det vil dog fordre, at
der gennemføres en funktionskontrol af deres færdigheder, inden de atter bliver
aktive.
Om den øvre og nedre grænse for antallet af aktive og passive i en underafdeling
var det deltagernes opfattelse, at det afhænger af opgaverne, men at der efter
deres mening ikke bør være nogen øvre grænse for antallet af passive medlemmer.
I øvrigt var det gennemgående synspunkt, at orden ”passiv” ikke er en
hensigtsmæssige betegnelse. I stedet blev det foreslået at bruge ord som
”reserve” eller ”rådighedsstyrke” i stedet for.
Top
Diskussionen om hjemmeværnets fremtidige organisation på distriktsniveau
drejede sig udelukkende om hærhjemmeværnet, idet distriktsstrukturen for de
øvrige værn ikke er til diskussion i det kommende forlig.
Tilbagemeldingen lød, at der på landsbasis godt kunne ske en reduktion i
antallet af distrikter, men samtidig blev det pointeret, at regionsgrænserne i
fremtiden bør følge de regionsgrænser, der er afstukket i strukturkommissionens
rapport for at få det bedste samarbejde med de lokale samarbejdspartnere i
totalforsvaret.
Med hensyn til strukturen i underafdelinger blev der plæderet for
underafdelinger med op til 125 medlemmer eksklusive den passive del, men at
størrelsen på underafdelinger skal tilpasses den aktuelle opgave.
Top
Der står i det nye forsvarsforlig, at aktive medlemmer af hjemmeværnet
skal forrette mindst 24 timers funktionsrelateret tjeneste om året. Derfor
skulle deltagerne under studieperioden også tage stilling til, hvordan et
hjemmeværnsmedlem bedst holdes aktiv i den angivne periode.
Som noget væsentligt blev pointeret, at der skal være kvalitet i uddannelserne
og aktiviteterne, som bør målrettes mod underafdelingens opgaver. Der skal
fastsættes mål for den enkelte, og der skal være en konsekvens, hvis målene ikke
opfyldes. Der blev også peget på behovet for en bedre udvælgelse af ledere.
Ved konferencens afslutning kunne Hjemmeværnskommandoens stabschef ikke love, at
alt ville blive som foreslået af medlemmerne – nogle forslag var for eksempel
modstridende - men han roste de mange gode ideer og det store engagement,
deltagerne havde lagt for dagen i deres gruppearbejder.
Chefen for Hjemmeværnet, generalmajor Jan S. Norgaard, var glad for det
idékatalog, medlemmerne kom med, og som nu vil blive inddraget i arbejdet med at
få strukturtilpasningerne på plads.
Læs en sammenskrivning af alle forslagene på Internettet under www.hjv.dk.
Top
|