|
Tilbage til nyeste
nummer
Til Arkiv
Generalmajor Jan
Norgaard er bevidst om, at man ikke kan blive
ved med at lægge flere og flere opgaver over
til hjemmeværnet.
Foto: Teit Hornbak
Generalmajor Jan Norgaard
har fået sit ønskejob og skal nu være med til
at tilpasse det frivillige værn til det nye
trusselbillede: Terror. Og han er overbevist
om, at hjemmeværnet kan bevise sit eget værd.
Af Birthe Lauritsen
Han fik sit ønskejob og skal endnu en gang bringe hjemmeværnet effektivt
ind i en ny forsvarsstruktur. Det kunne være den korte præsentation af
generalmajor Jan Norgaard – siden 1. august chef for forsvarets
frivillige værn.
Som stabschef var han med til at gennemføre den største ændring af
hjemmeværnet i nyere tid. Der skulle trækkes nye grænser stort set over
alt i landet, ligesom Hjemmeværnsskolen og Hjemmeværnsstaben tilsvarende
skulle skæres om og til.
Denne gang handler det om at tilpasse hjemmeværnet til den nye
virkelighed – til det udefinerbare trusselbillede, som 11. september
efterlod. En virkelighed, hvor terror har afløst truslen fra Den Kolde
Krig – et faktum, der havde stor indflydelse på rammerne omkring det
femårige forsvarsforlig, der blev vedtaget tidligere i år, og som træder
i kraft til nytår.
”Denne gang skal der generelt ikke ændres i hjemmeværnets struktur –
derimod vil opgaverne stille krav om nye uddannelser,” understreger Jan
Norgaard. Således skal 3.000-mandsstyrken – indsatsstyrken – i
totalforsvars-sammenhæng uddannes til samme niveau som de nye
værnepligtige i forsvaret. Dermed vil de to grupper kunne arbejde sammen
om at sikre infrastrukturen.
”Hjemmeværnets opgaver har hidtil taget udgangspunkt i en krig, hvor man
skulle arbejde hen imod fred. Nu skal vi begynde i den anden ende – og
dermed fastholde freden. For selv om hjemmeværnet fortsat vil være en
militær organisation, skal vi også noget andet,” understreger chefen for
hjemmeværnet.
Top
”At bevogte et objekt i krig er ikke det samme som at passe på det i fredstid. I
en krigssituation vil man kunne holde alle væk fra det. Sådan er det – trods
terrortrusler - ikke nødvendigvis i fredstid. Her kan det i stedet handle om
adgangskontrol, hvilket i sig selv vil være mandskabskrævende og derfor en stor
opgave,” siger Norgaard, der som eksempel på et muligt terrormål nævner et
trafikknudepunkt.
”Man kan ikke blot lukke en togstation eller lufthavn ned over en længere
periode, fordi den måske er et terrormål. I stedet må man kontrollere alle, der
får adgang til den,” understreger han.
I hvert tilfælde vil det være politiet, der er øverst ansvarlig for opgavens
løsning. Det betyder imidlertid ikke, at det kun er politikompagnierne, der får
de nye opgaver.
”De skal løse de samme opgaver som altid – opgaver, de målrettet er uddannet
til. Det drejer sig blandt andet om trafikkontrol. Derimod skal det øvrige
aktive hjemmeværn med udgangspunkt i indsatsstyrken også kunne støtte politiet
et konkret sted, hvis der kommer en terror-trussel.”
Top
Generalmajor Jan Norgaard er bevidst om, at man naturligvis ikke kan
blive ved med at lægge flere og flere opgaver over til hjemmeværnet. Der er en
naturlig grænse for, hvor meget tid frivillige kan bruge på uddannelse. Og det
kræver nu en gang tid at uddanne sig til et niveau, der kan matche fremtidens
opgaver.
”Derfor må vi også fjerne nogle af de eksisterende uddannelsesmoduler,” siger
Norgaard. Han nævner specifikt skydning med dyssekanon og let maskingevær i
feltaffutage, som uddannelser, der uden problemer vil kunne luges væk med det
nuværende trusselbillede.
”Det er færdigheder, man relativt hurtigt kan optræne, hvis der en dag skulle
blive brug for dem. Derfor vil de i en fremtidig uddannelsesplan kunne afløses
af nye moduler,” understreger han.
Top
De nye uddannelsesmoduler skal på plads i løbet af efteråret og det
tidlige forår, så man er klar så hurtigt som muligt. I det hele taget er der en
del, der skal ”på plads” i de kommende måneder – herunder definitionen af et
aktivt og et passivt hjemmeværnsmedlem.
”Politikerne har udstukket rammerne, og bolden er nu på vores banehalvdel.
Derefter er det de kommende to-to et halvt år op til os at vise, at vi både kan
og vil løse de opgaver, der er blevet udstukket. I denne sammenhæng skal vi også
finde en god måde, så hjemmeværnets styrke bliver skilt i de to hovedgrupper,
politikerne har lagt op til – det vil sige en passiv og en aktiv del. At ”sælge”
det passive hjemmeværn bliver nok en af de allerstørste opgaver i den kommende
tid,” forudser hjemmeværnets militære chef.
Han lægger samtidig vægt på, at ordet passiv efter hans mening ikke er
motiverende.
”For hvornår er man passiv? Er man det, hvis man efter en lang, meget aktiv
periode, har brug for at koncentrere sig om noget af det, der ikke umiddelbart
defineres som aktivt. Man kunne for eksempel samle hjemmeværnsenhedens historie.
Er man så passiv?”
Norgaard har bedt sin stab om at finde et andet og mere dækkende ord – om end
man nok udadtil bliver nødt til at bruge begrebet passivt. Fordi det er
beskrevet sådan politisk. Reelt mener han, at der mere er tale om at placere
folk i en slags hyttefad – som en reserve, der kan trækkes på.
Indtil videre har han ikke svaret på, hvordan man finder skillelinjen mellem den
ene og den anden gruppe.
”Men det er mig magtpåliggende, at løsningerne findes i et samarbejde, der i høj
grad også omfatter de frivillige. For akkurat som de har været med til at finde
rammerne, skal de være med til at udmønte forliget,” fastslår hjemmeværnschefen.
Top
I de nye uddannelsesmoduler skal der også tages hensyn til, at medlemmer
af hjemmeværnet skal kunne løse internationale opgaver.
”Et medlem af hjemmeværnet har både militære og civile kvalifikationer – en
cocktail, der endnu ikke fuldt udnyttet af det øvrige forsvar. Men det vil
fortsat være som enkeltpersoner og mindre enheder, at hjemmeværnet kan deltage
internationalt.”
Jan Norgaard har selv international erfaring – fra Bosnien og senest fra
Afghanistan, hvor han gennem et halvt år var stabschef ved den internationale
sikkerhedsstyrke, ISAF i Kabul. Begge ophold gav erfaringer, der både fagligt og
menneskeligt er gode at have i rygsækken.
”Man får for alvor øjnene op for, hvor små vores egne problemer er i forhold til
det, der sker ude i verden,” erkender han.
Top
Foreløbig har Jan Norgaard ikke haft tid til at sidde så meget i
chefstolen – sådan rent fysisk. Han har rejst rundt i landet for at danne sig et
indtryk af, hvordan den nye verden ser ud i dag, set med både frivilliges og
fastansattes øjne.
Sideløbende har han haft travlt med at skaffe sig et overblik over, hvordan
3.000-mandsstyrken skal tilpasses til at blive en indsatsstyrke, der kan løse de
udpegede opgaver i totalforsvarsregionerne.
”Det giver jo ingen mening fortsat at opstille og uddanne en styrke, der skal
forsvare Flyvestation Værløse, når den nu er blevet nedlagt.”
Ifølge Chefen for Hjemmeværnet er det et godt billede på den foranderlighed,
hjemmeværnet løbende skal være inde i.
”Hjemmeværnet skal omfatte samfundets behov. Og en organisation, der ikke til
stadighed ser på sig selv, er en organisation, der er ved at afgå. For i så fald
sakker man bagud fra samfundet,” fastslår han.
Top
Generalmajor Norgaard er af den opfattelse, at hjemmeværnet i dag har
alle muligheder for at bevise eksistensberettigelsen. Men reelt ser han heller
intet alternativ til det frivillige værn.
”For selv om man så overførte de 430 mio. kroner fra hjemmeværnet til politiet,
ville man ikke kunne konvertere hjemmeværnets effektivitet til faste stillinger.
Hjemmeværnets styrke er netop det store antal soldater, man over alt i landet
hurtigt vil kunne stille til løsning af en opgave. Den fleksibilitet kan ikke
overføres til faste stillinger,” understreger Jan Norgaard.
De 430 mio. kroner er det beløb, hjemmeværnet vil koste årligt i den kommende
forligsperiode. Ifølge Norgaard er der ”en rimelig sammenhæng mellem struktur,
opgavekompleks og penge”.
I den kommende tid skal forliget konsolideres. Der skal således ske en
koordination af opgaverne/uddannelsen mellem Forsvarskommandoen og hjemmeværnet
for derigennem at få fastlagt niveauet for beredskabet. Det oplæg skal
efterfølgende ind over politikerne.
Top
Efteråret skal også bruges på at afklare lovgrundlaget omkring
hjemmeværnet, så det bliver muligt at udnytte det efter forligets hensigt.
Blandt andet skal indsættelsesvilkårene for hjemmeværnets medlemmer under
opgaveløsning ved eksempelvis en terror-trussel på plads, ligesom det skal slås
fast, hvem der i hvert tilfælde har den operative kommando.
Dertil kommer arbejdet med at finde en struktur for fremtidens
redningsberedskab. Det statslige redningsberedskab skal – som en del af forliget
– sammenlægges med forsvaret.
Jan Norgaard vil endnu ikke kommentere den del af forliget. En arbejdsgruppe er
nedsat, og der er opstillet flere modeller for fremtiden. Før den endelige model
er udpeget, kan han ikke sige, om - og i givet fald hvordan – det vil påvirke
uddannelsen af den enkelte hjemmeværns m/k.
Men også i denne sammenhæng lægger han vægt på, at der skal tænkes og handles i
helheder, så resultatet bliver til gavn for alle.
Top
For sit eget vedkommende lægger Jan Norgaard vægt på, at han er ”kommet
hjem”. Længe før han blev stabschef, har chefposten i hjemmeværnet været den,
der stod øverst på hans ønskeliste over et optimalt karriereforløb.
”Nu flaskede det sig så heldigt, at stillingen var ledig på et tidspunkt, da jeg
stod for at skulle skifte job,” tilføjer han.
At der oven i hatten var et ledigt lejemål inden for Kastellets volde var et
andet lykketræf, da han med kort varsel skulle finde et ståsted inden for
landets grænser. Ganske vist er den slags lejemål begrænset til to år, men det
giver ham og fruen god tid til at tænke over, hvor de har lyst til at blive
gamle.
Skal man gætte, bliver det næppe langt fra Ringsted – byen, hvor parret havde
adresse, indtil han for nogle år siden skulle på NATO Defense College i Rom. Ved
den lejlighed blev boligen realiseret og indboet pakket væk i containere – for
senere at blive pakket ud i forbindelse med et NATO-job i Heidelberg og nu på
Kastellet.
”Og dit hjem er, hvor dine ting er,” understreger han.
Men man fornemmer klart, at hjem også kan være andet – små ”guldklumper” for
eksempel. Dem har han to af – børnebørn på henholdsvis otte og fire år. Og de
bor i Ringsted.
Top
|