|
Tilbage til nyeste
nummer
Til Arkiv
Hjemmeværnskaptajn
Thorsten Lindhe foran Ecole Militaire, hvor
har for nylig har gennemført et tre ugers
stabskursus.
Hjemmeværnskaptajn Thorsten
Lindhe sugede fransk officerslærdom til sig på
tre ugers kursus i Paris.
Af Kaptajn Thorsten
Lindhe
”Hellere en ordre på et stykke toiletpapir i tide, end en perfekt 42
siders befaling når krigen er slut.”
Den franske holdning til en hærs operative virke i felten adskiller sig
markant fra den danske, der er udpræget teoretisk.
Det oplevede hjemmeværnskaptajn Thorsten Lindhe, der for nylig har
gennemført et tre ugers stabsofficerskursus ”Diplome d’Etat-Major” på
Ecole Militaire i Paris. Kurset er for franske reserveofficerer, der har
specialiseret sig som stabsofficerer på brigadeniveau, og kun én dansk
hjemmeværnskaptajn har før været så heldig at komme på kurset.
”Den franske hær har gennem de sidste 50-60 år oparbejdet meget stor
operations- og kamperfaring fra talrige krævende operationer, primært i
Afrika. Det giver franskmændene en helt anden indgangsvinkel til det
operative virke, end det nærmest teo-retiske form vi er vant til
hjemmefra,” fortæller kaptajn Thorsten Lindhe.
Top
Der blev lagt hårdt ud på kurset med daglige løb på mellem fire og syv
kilometer hver morgen anført af lærerne. Selve undervisningen indeholdt ud over
gruppearbejde og klasseunder-visning, lange foredrag i timevis, som franskmænd
elsker.
På mange måder ligner den fransk stabsmetodik den danske, idet den til en vis
udstrækning er koordineret via NATO.
Til gengæld er den franske brigadestab stor og særdeles knudret sammensat. Der
består af et mylder af små celler, som arbejder med gensidigt overlappende
opgaver.
Derfor har stabschefen en meget afgørende rolle i brigadestaben. Uden én person
til at samle trådene bliver alt kaos. Det kan ved første øjekast virke meget
uhensigtsmæssigt. Men praksis viser, at cellerne giver stabschefen en enestående
mulighed for at få flere begavede personer til at behandle samme problem – og
dermed få en optimal operativ løsning. Formentlig en arbejdsproces, der er et
udslag af franskmændenes store kamperfaring i brigade- og divisionsramme.
Top
Som afslutning trænede kursisterne over tre dage i taktisk træner på
brigadeniveau. I den taktiske træner fører division, brigaden og bataljonerne
deres enheder ved hjælp af kort, radio og den franske pendant til det
områdesignalsystem, DEOS, man benytter i Danmark.
Den store forskel i forhold taktisk træner i Danmark er, at alle handlinger får
konsekvenser. Enten straks eller på sigt. Befaler man sine kampvogne over en for
spinkel bro, braser den sammen. Glemmer man at genforsyne, går brigaden i stå på
grund af brandstofmangel, eller de forreste enheder bliver nedkæmpet, for-di de
mangler ammunition.
Alle handlinger bliver lagt ind i en computer af en operatør, hvor også
terrænprofiler og andre kampbetydende forhold er lagret. Det gør, at spillet
bliver meget realistisk, og at det er muligt at genspille og gennemanalysere
alle operationer. Samlet bliver indlæringsværdien særdeles stor.
Top
Der hersker fordomme også om franskmænd – blandt andet forbinder mange
danskere arrogance med franskmænd.
”Jeg har ikke det mindste at udsætte på samarbejdet med mine franske
officerskolleger. Men jeg vil da ikke afvise, at franske øvrighedspersoner
lejlighedsvis glemmer, at Frankrig ikke længere er en altdominerende stormagt,”
mener Thorsten Lindhe, der for øjeblikket er udlånt til Hærens Signalskole.
En fornem afslutning satte et flot punktum for kurset. På pladsen foran Ecole
Militaire blev der gennemført en stor, næsten to timer lang udnævnelsesparade
med militærorkester, bevæbnet fanevagt, omkrig 10 generaler og repræsentanter
for regeringen. Forinden var der blevet nedlagt en krans på den ukendte soldats
grav under Triumfbuen, ledsaget af æresvagt, tromme, enlig trompet, snesevis af
faner, samt 10 højt dekorerede krigsveteraner.
”Hvis man ikke kunne mærke en lille tåre presse sig på, er det enten fordi man
er usædvanligt hårdhudet, eller fordi man er ganske uvidende om de frygtelige
slag, den franske hær udkæmpede under 1. Verdenskrig, ”siger Thorsten Lindhe,
der føler sig godt rustet til en dag at blive forbindelsesofficer til en fransk
enhed.
”Det ville være en stor fornøjelse.”
Top
|