|
Tilbage til nyeste
nummer
Til Arkiv

Trafikkontrollen
fungerede godt under den dansk-litauiske
øvelse ”Baltic Spirit.” Her er det en
figurant, der bliver kontrolleret af danske og
litauiske enheder i fællesskab. Foto: John
Kreiner.
Danske hjemmeværnsfolk
indgik i bevogtningen af det meget omtalte
Ignalina-kraftværk, da et kompagni fra 3.000
mands-styrken deltog i Øvelse Baltic Spirit i
Litauen.
Af John Kreiner
Alene tanken om et terrorangreb på A-kraftværket Ignalina i Litauen kan
få det til at løbe koldt ned ad ryggen på de fleste. Det vil kunne
udvikle sig til en katastrofe, ikke bare i det sydlige Baltikum og
nabolandene, men i store dele af det europæiske fastland og måske endnu
videre.
Ikke desto mindre var det udgangspunktet for den danske deltagelse i
øvelsen Baltic Spirit, der fandt sted fra den 3. til den 9. oktober.
Det litauiske hjemmeværn, KASP, havde fået til opgave at hindre
terroristernes vej til A-kraftværket ved at lægge en ring af
kontrolposter rundt om det truede værk i en afstand af 40-50 kilometer.
Til støtte for denne opgave indgik et dansk hjemmeværnskompagni fra
3.000-mandsstyrken. Danskerne havde fået deres eget ansvarsområde i det
ukendte terræn, men var organisatorisk under kommando af et litauisk
distrikt, der på mange områder vil kunne sammenlignes med en dansk
bataljon.
Kompagniet – et motoriseret infanterikompagni 8411 med kompagnichef Jørn
Kamper Nielsen i spidsen - indgår i hjemmeværnets mobile
reaktionsstyrke, den såkaldte 3.000 mands-styrke.
Hjemmeværnsdistrikterne i Odsherred, Sydsjælland og på Lolland-Falster
havde hver bidraget med en deling til kompagniet, mens
Hjemmeværnsdistrikt Vestsjælland supplerede med enkeltpersoner, hvor der
var opstået mangler.
Formålet med øvelsen var dels at træne det litauiske hjemmeværn i
NATO-procedurer, dels at træne de danske infanterister fra hjemmeværnet
i at beskytte vigtige dele af infrastrukturen mod terrorangreb.
Top
Forud var gået et større stykke planlægningsarbejde med at få mandskab
og materiel til Litauen, så mest mulig tid kunne bruges til træning og øvelse af
de frivillige, og mindst muligt af den fritid, hjemmeværnsfolkene havde til
rådighed, blev brugt til transport.
Et fortrop med blandt andet kompagnichef, næstkommanderende og stabsofficerer
rejste med chartret fly til Vilnius, mens køretøjerne og tungere materiel blev
opmarcheret i Københavns Frihavn og senere sejlet til havnebyen Klaipeda på
Litauens Østersøkyst.
”Vi kom faktisk rigtigt godt igennem stabs- og signaløvelse i taktisk træner, så
vi havde fået skærpet sanserne, da vi, næstkommanderende, løjtnant Villy
Vilstrup, og jeg midt om natten blev kørt ud til det område, hvor vi skulle møde
resten af kompagniet, efterhånden som det ankom,” siger kompagnichef kaptajn
Jørn Kamper Nielsen.
Top
Samleområdet var en sommerlejr, der tilhører det litauiske hjemmeværn,
hvor medlemmerne kan leje et sommerhus i et smukt område ved en lille sø.
Lejren, der ligger et lille halvt hundrede kilometer nordøst for hovedstaden
Vilnius, var i øvrigt også sommerlejr i Sovjettiden., men da var det folk fra
Den røde Hær, der kunne bo der.
Da der efterhånden var samling på kompagniet og den første opgave var en
realitet, rykkede enheden videre mod nordøst, hvor kommandostationen blev
indrettet i et gammelt landbrug. Det var nærmest en ruin, men det kunne ses, at
det havde været et større landbrug, da det var i gang.
Opgaven var at oprette et antal check points, der skulle være med til at sikre,
at der ikke smuttede forkerte biler igennem afspærringerne mod Ignalina-værket,
en 40-50 kilometer fra kompagniets ansvarsområde ved en lille by ved navn Dudos.
Top
Første dag i området blev forholdsvis rolig, men folkene kunne godt
mærke, at situationen i det spil, der lå til grund for øvelsen, strammede til.
Danskerne fik underlagt en deling litauere, så kompagniet reelt blev forøget fra
de oprindelige tre danske delinger til fire delinger, hvoraf én altså var
litauisk.
En af de måder, man kunne mærke, at det hele var ved at blive mere alvorligt,
var, at de demonstranter og personer, der dukkede op ved danskernes check
points, gennemgående var mere fjendtligt stemt og måske også mere aggressive.
Det var utroligt livagtigt med figuranter, der næsten fortjente en Oscar for
spillet.
Kommandostationen blev beskudt af lokale folk. Kompagniet nåede at få fat i de
to personer, der stod bag skyderiet og anholdt dem. Efter anholdelsen blev de
overgivet til militærpolitiet. Ganske som det foregår hos de danske enheder, der
er udsendt til Balkan eller Irak.
Top
Uden at gå yderligere i detaljer, så er der ingen tvivl om, at det
danske kompagni sagtens kunne leve op til de forventninger, man med rette vil
kunne have til en enhed, der sendes på øvelse i udlandet.
”Der vil være ting, vi skal hjem og øve, men der er mindst lige så meget, for
ikke at sige mere, som vi har god grund til at være tilfredse med efter
deltagelsen i Øvelse Baltic Spirit.”
Sådan konkluderede kompagnichefen kaptajn Jørn Kamper Nielsen, da han og hans
hjemmeværnskompagni var på vej hjem fra den ugelange øvelse i det østligste
Litauen.
”Og så har vi fået oplevelser, der vil kunne holde – og motivere – langt ud i
fremtiden.”
Top
|