Stabschefen overtager kommandoen

Den 9. december 2004

 

Ved den officielle afskedsreception tirsdag den 30. november på Kastellet takkede den afgående regionschef oberst J. Bloch Andersen for godt samarbejde, professionel indsats og personligt engagement fra alle i regionen, og han udtrykte ønsket om, at han – nu som menig i det bornholmske hjemmeværn – ville få lejlighed til at træffe gamle bekendte ved hjemmeværnsarrangementer i fremtiden.

 

Samtidig overgav han kommandoen over Lokalforsvarsregion København til stabschef, oberstløjtnat H. Lund, som vil føre regionen frem til det nye år, hvor regionens to nye chefer:

Regionschef, oberst Anders Olesen, og stabschef, oberstløjtnant Kjeld. J. Madsen tiltræder.

 

OB Anders Olesen, kommer til Lokalforsvarsregion København fra stillingen som chef for Hærens Artilleriskole i Varde, men han kender regionen fra hans tid som chef for Kongens Artilleriregiment (KAR) i Sjælsmark.

 

Den kommende stabschef OL Kjeld J. Madsen er i dag stabschef ved Hjemmeværnsskolen i Nymindegab, men har tidligere været distriktschef ved HHD Jonstrup, så også han er kendt med regionens område.

 

Nyheder

   

AKTUELT


 
     

Hjemmeværnet er mere,
end InteRforce Storkøbenhavn troede

Den 19. november 2004

 

 

”Man må jo hellere sikre sig, at der er et hjemmeværnskompagni i ens nærhed”, konstaterede direktør Chr. Herskind, NNC Construction Danmark A/S, da han havde fået en lyngennemgang af,

hvordan hjemmeværnet kan beskytte samfundet, da InterForce Storkøbenhavn mandag aften holdt møde på Kastellet i København om det nye hjemmeværn.

 

Læs mere her >>>

 


Klar til Kong Vinter

Forsvarets del af sneberedskabet i hovedstadsregionen er på plads.

Den 10. november 2004

 

 

Siden 1. november har forsvarets sneberedskab i hovedstadsregionen været klar til at rykke ud med vogne og personel såfremt voldsomt snefald gør det umuligt for politi, ambulancer og redningsberedskab at komme frem.

 

 

Læs mere her >>>

 


Stor folkelig opbakning til hjemmeværnet

 

Af Gunver Birgitte Carstensen

Informationschef Lokalforsvarsregion København

Den 10. november 2004

 

 

Befolkningen har tillid til at hjemmeværnet kan løse de vigtige civile opgaver.

 

Katastrofen i Kolding i sidste uge, hvor mere end 1300 frivillige medlemmer af Hjemmeværnet var med til at sikre civilbefolkningen i Seest

gennem afspærring og bevogtning af det katastroferamte område i et tæt samarbejde med politi og beredskab, blev en klar demonstration af hjemmeværnets evne til at stille mandskab og løse en opgave med kort varsel og gennem flere dage.

 

Læs mere her >>>

 


Regionschef J. Bloch Andersen 60 år

 

Den 8. november 2004

 

 

Oberst J. Bloch Andersen, chef for Lokalforsvarsregion København fylder torsdag den 11. november 2004 60 år.

 

Læs mere her >>>

 


Efterlysning af instruktører til fyrværkeridemonstration 2004
 

Den 8. november 2004

 

 

Politiregion København, Københavns og Roskilde Amter samt Lokalforsvarsregion Københavns nye koncept for fyrværkeridemonstrationer er allerede nu en bragende succes.

 

Desværre medfører succesen mangel på instruktører.

Lokalforsvarsregion København har derfor brug for din støtte en eller flere dage i tiden 22 NOV-17 DEC i dagtimerne.

 

Læs mere her >>>

 


Nyt koncept for fyrværkeridemonstrationer

 

Den 7. november 2004

 

 

Godt 25 nyuddannede HJV-fyrværkeriinstruktører er klar til at støtte politiet.

 

Politiregion København, Københavns og Roskilde Amter samt Lokalforsvarsregion København har i år i fællesskab udviklet et nyt koncept for fyrværkeridemonstrationer. Udviklingsarbejdet tog udgangspunkt i amternes evalueringer og

skadestuestatistik, politiets konkrete kendskab og SSP viden samt hjemmeværnets erfaringer med fyrværkeridemonstrationer.

 

Læs mere her >>>

 


Hjemmeværnet med i første kontrolprøve af den nye værnepligtsuddannelse

 

Den 30. oktober 2004

 

 

Hjemmeværnet med i første kontrolprøve af den nye værnepligtsuddannelse

 

Godt 40 frivillige hærhjemmeværnssoldater fra Distrikt Køge Bugt er i weekenden med til at kontrollere, om Livgardens værnepligtige kan det, de skal kunne.

 

Det er således Den Kongelige Livgarde i Høvelte, som kommer først med at afprøve den nye værnepligtsuddannelse i en kontroløvelse, som gennemføres 29. – 31. oktober i samarbejde med Hærhjemmeværnsdistrikt Køge Bugt under Lokalforsvarsregion København.

 

Læs mere her >>>

 


Orienteringsmøder udsat !!

 

 

Den 29. oktober 2004

 

 

Da der ikke vil foreligge nye oplysninger om udviklingen i implementeringen af forsvarsforliget før senere, er de varslede møder for fastansatte og frivilligt nøglepersonel i den kommende uge udsat indtil videre.

 

Når det ikke er muligt at sige noget nærmere på nuværende tidspunkt, skyldes det at den politiske del af arbejdet allerede er indledt, idet konsolideringen af den politiske aftale om forsvarets ordning skrider hurtigere frem end ventet.

 

Læs mere her >>>

 


PRESSEMEDDELELSE

 

Den 20. oktober 2004

 

 

Feltøvelse i totalforsvar

 

Lokalforsvarsregion København træner hærhjemmeværnets indsættelse i fredstid under øvelsen ’Tapper Løve’.

 

Når godt 600 frivillige hærhjemmeværnssoldater fra Lokalforsvarsregion København i weekenden 29. - 31. oktober deltager i feltøvelsen ’Tapper Løve’, bliver de mødt af andre opgaver og udfordringer, end de er vant til.

 

Øvelsesledelsen har valgt at gå realistisk til sagen og har derfor i samarbejde med parterne fra politi og beredskab i den koordinerende stab udviklet øvelsesmomenterne, så de svarer til, hvad man kunne forestille sig kunne ske i dagens Danmark.

 

Læs mere her >>>

 


Distriktschef J. Holmen

Ridder af Dannebrog

 

 

Den 14. oktober 2004

 

 

Oberstløjtnant Jørgen Holmen, chef for Hærhjemmeværnsdistrikt Ryvang, blev oprigtig overrasket, da chef for Lokalforsvarsregion København oberst J. Bloch Andersen uden varsel aflagde besøg på distriktets domicil på Svanemøllen Kaserne for at overrække ham ridderkorset af Dannebrogsordenen.

 

Læs mere her >>>

 


”Der er fortsat plads til alle!”

 

Den 25. september 2004

 

 

Det slår regionschef, oberst J. Bloch Andersen fast i anledning af, at Hjemmeværnskommandoen netop har fremsendt et udkast til konsolideret implementeringsgrundlag til Forsvarsministeriet.

 

Udkastet er fortsat et internt arbejdspapir, og det er helt i overensstemmelse med køreplanen for

implementering af forsvarsforliget, at hjemmeværnskommandoen allerede nu har givet sit bud på, hvilke konsekvenser forsvarsforliget kan få for hjemmeværnet.

 

Læs mere her >>>

 


Hjemmeværnet hyldede det kommende Kronprinsepar

 

Hjemmeværnet fejrede sammen med det øvrige forsvar det kommende Kronprinsepar med en parade og udstilling på dagen for Danmarks befrielse 1945.

 

Paraden og udstillingen foregik på Nordre Toldbod og Langeliniekajen, som er åbnede for publikum hele, onsdag den 5. maj fra kl. 9.00 til kl. 21.00.

 

Hjemmmeværnet deltog i paraden med et æresdetachement på lige fod med hæren, søværnet og flyvevåbnet. Paraden, foregik til lands, til vands og i luften vil blev overværet af Kronprinsen og frøken Mary Donaldson samt den kongelige familie.

 

Udstillingen på Langelinie bød på flere åbne skibe, køretøjer, helikoptere, arbejdende stande, muligheden for at afprøve sine militære færdigheder og opvisninger samt underholdning ved forsvarets musikkorps.

 

Hæren, søværnet, flyvevåbnet og hjemmeværnet viste, hvad de står for, og derfor kaldtes udstillingen den 5. maj også Forsvarets Dag.

 

Læs mere på www.fko.dk og www.kongehuset.dk

 


Flere nyheder

Læs flere nyheder her >>>

 

 

 

 

   

"Det nye hjemmeværn"

 

 

Da regeringen i juni måned indgik forlig om forsvarets ordning 2005 – 2009, blev de første retningslinier givet for hjemmeværnets fremtid.

 

Hjemmeværnskommandoen har med udgangspunkt i

aftaleteksten udarbejdet en informationsbrochure om det nye hjemmeværn. Brochuren giver en foreløbig status for hjemmeværnet efter forsvarsforliget.

 

Forsvarsforliget i sig selv er en skitse, som forsvaret nu skal færdiggøre, så slutmålene i forliget kommer til at fremstå klart og tydeligt. Forligsteksten behandles således for tiden i detaljer. Det er konsolideringsfasen. Derefter skal der laves en plan for, hvordan forliget implementeres, og resultatet skal til slut forelægges forligspartierne til endelig godkendelse.

 

Der er endvidere nedsat en arbejdsgruppe, som skal overveje integrationen af det statslige redningsberedskab i forsvarets struktur og hermed også med hjemmeværnet. Arbejdsgruppen skal afslutte arbejdet inden udgangen af 2004.

 

Det vil sige, at man ikke kan forvente en nærmere konkretisering af forsvarsforliget, hvad angår hjemmeværnets fremtid, førend om et halvt års tid.

 

Indtil da fortæller brochuren ’Det nye hjemmeværn’ hovedpunkterne.

 

Læs den her >>>

 


Øvelse Tapper Løve – en fredssucces

 

Den 1. november 2004

 

 

Ved afslutningen af efterårets regionsfeltøvelse ’Tapper Løve’ udtaler chef for Lokalforsvarsregion København oberst J. Bloch Andersen:

 

”Øvelse Tapper Løve er nu afsluttet – og med et godt resultat. Øvelsens grundlag har været bevogtning af civile objekter af betydning for samfundet – men vel at mærke i en dyb

fredssituation, altså en grundsituation, som tager udgangspunkt i dagens Danmark i oktober 2004.

 

Øvelsen har fundet sted i det nordlige København og i Nordsjælland i tæt samarbejde med politiet og beredskabsstyrelsen og der har været indsat omkring 600 hjemmeværnsfolk.

 

Læs mere her >>>

 


Regionsfeltøvelse 2004
 ”Tapper Løve”

Af oberstløjtnant H. Lund,
Stabschef Lokalforsvarsregion København
den 13. januar 2004

 

Planlægningen er allerede langt fremme for Lokalforsvarsregion Københavns feltøvelse, ”Tapper Løve”, som finder sted i efteråret 2004. I år indgår der i øvelsen et snævert samarbejde med specielt politiet i forbindelse med hjemmeværnets indsats i totalforsvaret.

Læs mere her >>>


Nijmegenmarch 2004

 

Af Lennart Larsen
den 30. juli 2004

 

For 88. gang er der gennemført Nijmegenmarch med ca. 47.000 deltagere hvoraf de 7.000 var militært personel.

 

Fra Lokalforsvarsregion København var tilmeldt 57 marchdeltagere. Heraf gennemførte 53 marchen.

 

Godt gået! Alle deltagere var gode ambassadører for Lokalforsvarsregion København, Hjemmeværnet og Danmark. Tak for indsatsen.

 

Billeder fra marchen og oplevelser beskrevet af dem der var med, kan ses og læses på følgende link. HJV: www.hjv.dk og Øglerne: www.oeglerne.dk/nijmegen2004.htm

 

Lokalforsvarsregion København havde sendt et inspektionshold til Nijmegen bestående af:

  • Chefen for Lokalforsvarsregion København oberst J. Bloch Andersen

  • Sagsbehandler ved Lokalforsvarsregion København kaptajn Lennart Larsen

  • Chef for Hærhjemmeværnsdistrikt Køge Bugt major Martin Dulkiewicz

  • og tidligere fungerende chef for Hærhjemmeværnsdistrikt Køge Bugt kaptajn Lasse Oksbjerg

Ved afslutningen uddelte chefen for Lokalforsvarsregion København oberst J. Bloch Andersen marchmedaljer til de deltagere fra Lokalforsvarsregion København som ønskede dette.

 

Næste års march starter den 19. juli.

 

Prøv det! Tag kontakt til Michael Jensen fra marchholdet "Øglerne" som er Lokalforsvarsregion København sagsbehandler. E-mail: nijmegen@mail.dk.

 


 
   
 
 

KURSUSNYT

 

Se kursuskalenderen her >>>

 

NYHEDSBREV


Skriv mailadressen her:

 

Tilmelding
Framelding

 

 
 
 
 
 
 

Regionen i tal

Hærhjemmeværnet:
Distrikter 6
Kompagnier 95
Medlemmer ca. 12.500
Hæren:  
Enheder 1
 

formidler forsvarets
samarbejde med den civile sektor

 
 
   
 

Lokalforsvarsregion København - Fortunstok - Kastellet 106 - 2100 København Ø - Telefon 33 47 94 00 - E-mail: lfrkbh@hjv.dk