|
Lokalforsvarsregion
København blev oprettet pr. 1. juli 2001. Det skete som en
følge af Aftale af 25. maj om forsvarets ordning 2000 -
2004, hvorefter landet nu er inddelt i 5
lokalforsvarsregioner: Nord-Midtjylland, Fyn, Syd- og
Sønderjylland, Sjælland, Bornholm og København.
Geografisk dækker
Lokalforsvarsregion København Frederiksborg, Roskilde og
Københavns Amt samt Københavns og Frederiksberg Kommune.
Lokalforsvarsregionerne blev
skabt ved at sammenlægge de eksisterende militærregioner og
hjemmeværnsregioner. Det vil sige at Lokalforsvarsregion
København i dag svarer til de tidligere Militærregion VI og
Hjemmeværnsregion VI. Regionen kan dermed skrive sin historie
tilbage til oprettelsen af henholdsvis Hjemmeværnsregion VI den
11. april 1949 og Militærregion VI den 1. oktober 1950.
Også de to stabe blev lagt
sammen, således at lokalforsvarsregionens stab i dag er
sammensat af officerer fra såvel hjemmeværnet som fra hæren samt
konstabler og civile.
Staben har domicil i
Fortunstok på Kastellet i København.
|
Ved en ceremoni på Kastellet
den 4. maj 2003 overrakte HM Dronning Margrethe II ny
regionsfane til Lokalforsvarsregion København. Oberst J. Bloch
Andersen tog som chef for regionen i mod regionsfanen, og rakte
den derefter videre til en fanekommando på 33 frivillige
hjemmeværnssoldater fra hele regionen.
Forud for overrækkelsen blev
fanen blevet indviet af Dronningen, således som det har været
tradition siden kong Chr. VIII. Rent symbolsk blev der slået tre
søm i. HM Dronningen slog det første søm i, forsvarsminister
Sven Aage Jensby det andet, mens chefen for hjemmeværnet,
generalmajor Ulf Scheibye, slog det tredje søm i.
Regionens fane opbevares til
daglig i stabshovedkvarteret i Fortunstok.
Lokalforsvarsregion
København chefer:
2001 - OB J. Bloch
Andersen
|
|
 |
HM Dronning Margrethe II overrækker ny
regionsfane til Chefen for Lokalforsvarsregion
København, Oberst J. Bloch Andersen |
|
|
Militærregion VI’s historie
Det blev i maj 1950 ved lov
vedtaget, at det landmilitære forsvar af Danmark skulle ledes af
Vester og Østre Landsdelskommando, og at landsdelskommandoerne
skulle opdeles i at antal regioner.
Landsdelskommandoerne og de
dertilhørende militærregioner blev formelt oprettet pr. 1.
oktober 1950, og under Østre Landsdelskommando hører
militærregion VI, som i lighed med den tilsvarende
hjemmeværnsregion omfatter Frederiksborg Amt, Københavns Amt,
Københavns og Frederiksberg Kommuner.
Militærregionen fik ved sin
oprettelse domicil i Kommandantgården på Kastellet, men fik
herefter en omskiftelig tilværelse inden for voldene på
Kastellet. Fra Kommandantgården til Svanestok 1955, Elefantstok
1956, Generalstok 1958, Ny Hovedvagt 1962, Artilleristok 1962.
|
|
 |
Fortunstok på Kastellet i København
Lokalforsvarsregion København Stabshovedkvarter |
|
Derefter blev
stabshovedkvarteret flyttet til Østerbrogades Kaserne 1967
indtil 1978, da staben kunne flyttes tilbage til Kastellet i
Artilleristok, hvorfra den med oprettelsen af
Lokalforsvarsregion København i 2001 kunne flytte til Fortunstok.
Militærregion VI chefer:
1950 - 1958 GM F.L. Hvalkof
1958 - 1960 GM A. Højland Christensen
1960 - 1961 GM F.B. Larsen
1961 - 1968 GM Aa. Jansen
1968 - 1973 GM D.A. Wieth-Knudsen
1973 - 1974 OB K.A. Krarup
1974 - 1977 OB N.O. Skov Jensen
1977 - 1982 OB E. Fournais
1982 - 1988 OB P.C. Jessen
1988 - 1993 OB E.M. Veisig
1993 - 1997 OB P.F. Aagaard
1997 - 2001 OB P.A. Frederiksen
Hjemmeværnsregion VI’s historie
Oprettelsen
Den danske frihedsbevægelse fortsatte sit virke efter
krigens afslutning 4.maj 1945 ved, at Modstandsgrupperne
landet over dannede selvstændige hjemmeværnsforeninger.
Alene i det storkøbenhavnske område var der 96 foreninger,
som i øvrigt havde en meget uensartet og ”tilfældig”
udrustning. For at samle disse foreninger i en legal
organisation, blev det lovfæstede, frivillige hjemmeværn
oprettet, og dets officielle ”fødselsdag” er 1. april 1949.
Allerede året før nemlig den 16. april 1948 havde Kong
Frederik IX stadfæstet ”Lov om Hjemmeværnets Ordning”, og
landet blev dermed opdelt i 8 hjemmeværnsregioner.
Området
Hjemmeværnsregion VI dækkede den tættest befolkede del af
Danmark, nemlig hele Nordsjælland samt København, Amager,
Roskilde og Køge, og regionen blev igen opdelt i 11
hjemmeværnsdistrikter.
Domiciler
Hjemmeværnsregion VI fik domicil i Kastellet i København.
Det første års tid var kontoret i Hovedvagten, og det blev
senere flyttet til Artilleristok. Da Kastellet skulle renoveres,
fik regionen fra 1962 til 1970 domicil i Vennerslund. Det var en
stor villa på Strandvejen lige syd for Charlottenlundfortet, som
tidligere var blevet benyttet af NATO-myndigheden BALTAP. Ved
tilbagekomsten til Kastellet fik Hjemmeværnsregion VI kontorer i
Fortunstok, hvor man boede frem til 2001.
Chefer
Den første chef for Hjemmeværnsregion VI var en veteran fra
Finlandskrigen, oberstløjtnant J.H. Skjoldager. Han blev på
posten i 12 år, til han i 1961 faldt for aldersgrænsen. Han blev
afløst af oberst P.C. Permin, som havde deltaget i
modstandskampen og tillige havde været chef for Christiansborg
Bataljonen, da krigen sluttede. P.C. Permin var regionschef frem
til 1965, hvor han blev udnævnt til Chef for Hjemmeværnet.
Herefter fulgte tidligere stabschef ved Hjemmeværnet, oberst S.
Aa. H. Trauelsen og det var i hans tid som regionschef, at
Uddannelsescenter Christiansminde i Jægerspris blev oprettet. S.
Aa. H. Trauelsen blev afskediget i 1982 på grund af alder.
Hjemmeværnsregion VI sidste chef fra 1982 til 2001 var oberst
K.Bæk. Han indførte bl.a. en ide-børs, hvor alle medlemmer af
hjemmeværnet kunne ytre sig, ligesom han startede de årlige
nytårskoncerter på Københavns Rådhus.
Ændring af organisationen
I aftalen af 25. maj 1999 om Forsvarets ordning 2000-2004
indgik, at landets hjemmeværnsregioner skulle nedlægges og -
sammen med de ligeledes nedlagte militærregioner – indgå i de
fem nye lokalforsvarsregioner, der blev oprettet pr. 1. juli
2001.
Læs mere om Hjemmeværnsregion VI historie
Der kan i øvrigt henvises til bogen ”For fred og frihed i 50
år 1949-1999”, som Hjemmeværnsregion VI udgav i anledning af
hjemmeværnets 50 års jubilæum.
Til
toppen
Du er her:
Forside
► Historie
|
|